Do you speak Danish?
Kære imaginære læser af denne pt nærmest imaginære blog. Ja jeg veeeeeed det godt, Jeg har været en dårlig blogger. Jeg har været helt tavs, og det er i og for sig det ENESTE man ikke må som blogger - og det har ligget og skurret rundt i min samvittighed (som når man har gammel ven man havde lovet at ringe til men man aldrig får det gjort, og med tiden bliver det så pinligt at når personen selv ringer så tør man ikke tage telefonen ... pænt konfliktsky, men sådan er jeg altså - eller var... Hov, sidespring) Det var ikke altid sådan, engang bloggede jeg lystigt på 7inch om skøre ting, idéer, opfindelser, reklame, design og åndssvage youtube videoer. En dag skete der bare noget stort og det passede ikke ind i mit blogunivers. Jeg blev moar, og det fylder jo som bekendt - alt (goddag ammehjerne) så da jeg ikke følte jeg kunne hive mine trofaste design/idé/meme interesserede læsere igennem min fødsel, så gik bloggen i stå.. Et år senere prøvede jeg så at genoplive den her, men kunne ikke motivere mig selv da den første tid i blogland med nul læsere er ret hård, man skriver (som nu) bare ud I tomrummet og aner ikke om det rent faktisk kun er til en selv ... MEN kære måske-læser, nu skal det være slut. Jeg har meget på hjertet, både personligt og professionelt. Så jeg giver det lige et skud til...
En nødvendig konsekvens er dog at jeg ikke gider blogge om mig selv på engelsk, til det skal jeg bruge for mange ord (hvem sagde narsicist?) hvilket er ensbetydende med a) for mange grammatiske-/stavefejl, eller b) alt for lang proces til at jeg gider. Ever. - Så goodbye world, hej pølseland!




